Spring til indhold

Vollsmose, Seden og Agedrup

Hvad betyder letbanen og det nye busnet for din bydel?

Rute 51-53 bliver til rute 55-56, og forbinder Agedrup, Bullerup og Vollsmose med centrum. Som noget nyt kører busserne på ruten via Vollsmose Allé, Center Øst, Risingsvejs forlængelse og Skt. Jørgens Gade til OBC.

Rute 31-32 bliver til rute 35, der nu kører fra Seden Syd ad Kertemindevej, Ejbygade og Risingsvej til OBC. Fra OBC fortsætter ruten til Skt. Klemens via Frederiksgade, Hjallesevej og Hjallese Station, der bliver nyt knudepunkt for kollektiv trafik i det sydlige Odense – med mulighed for at skifte mellem bus, letbane og Svendborgbanen.

Rute 151-153 kører fortsat direkte ad Kertemindevej til OBC (og videre til Assens/Glamsbjerg). Rute 885 kører fortsat mellem OBC Nord og Kerteminde via Åsum.

Rute 75 vil køre fra Seden via Vollsmose Allé og Center Øst til Korsløkke St., hvor man kan skifte til letbanen. Ruten fortsætter via Munkebjergvej, Niels Bohrs Allé og Hjallesevej til Hjallese Station og videre til Dalum (Ellekærsvej) og Sanderum. Denne tværgående rute giver nye muligheder for at komme på tværs af Odense, med mulighed for skift til letbanen og andre busruter flere steder.

 

Se det nye kort over bybusser og letbane i Odense:

Kort over busser i Odense, fra 31. juli

Klik på kortet for at se en større version.